Af Steen Hildebrandt, Professor, ph.d.
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Indlægget er bragt som kronik i Dagbladet Børsen fredag den 19. november 2010
Søndag den 14. november havde Morgenavisen Jyllands-Posten følgende overskrift på forsiden: "Regeringen vil slippe folkeskolen fri". Jeg læste et par gange for at være sikker. Jo, det var rigtigt. Regeringen vil give skolen nogle frihedsgrader på nogle bestemte og meget afgrænsede områder, så der var ikke så meget realitet i historien. Men dog! En meget interessant tanke og mulighed. Efter min vurdering den eneste fornuftige konklusion på de seneste års udvikling inden for folkeskoleområdet. Giv skolen fri!
I de seneste år, specielt de sidste par år, har der været en helt usædvanlig intens folkeskoledebat i Danmark. Det er forståeligt, for folkeskolen er kørt fast. Folkeskolen er udviklet til det gamle industrisamfund, men industrisamfundet er under hastig afvikling. Hvad så med skolen? Skolerne præsterer utrolig meget godt og spændende under de stadig vanskeligere forhold, som de opererer under, men de kan ikke blive ved med at agere under en lovgivning og en tænkning, der hører en svunden fortid til. Med en let omskrivning af et citat fra en svensk ledelsesbog: "Verden er forandret, men vores tænkning om folkeskolen har overlevet i en virkelighed, der ikke længere findes".
Der er mange, der ikke kan vænne sig til, ikke kan se, at folkeskolen skal nytænkes. Mange ser ikke, at der er behov for nysyn og ikke bare for eftersyn i folkeskolen. Der er ikke behov for reformer, men for nytænkning. Mange reformer er nemlig i virkeligheden forsøg på at reparere på en model, der er brudt sammen og derfor er ude af stand til at håndtere de reelle problemer. Mange af de reformer, regeringen imellem år og dag taler om, har denne karakter. Det er lappeløsninger. Men vi kan ikke beskrive og forstå nutidens og fremtidens danske folkeskole og ud fra det udvikle fremtidens folkeskole blot ved at arbejde med de gamle løsningsmodeller og værktøjer. Vi er nødt til at tænke ud over alt det, som vi er så vant til og trygge ved.
Generelt er der behov for nationale mål, krav og normer på folkeskoleområdet. Generelt er det ikke anbefalelsesværdigt og relevant at give slip og overlade folkeskolen helt til det kommunale niveau. Det ville bl.a. indebære en alt for stor risiko for kortsigtet og snæver økonomitænkning. Men lige netop i disse år, hvor politikerne på Christiansborg og i regeringen i imponerende grad demonstrerer, at de ikke kan tænke nye tanker på skoleområdet, ikke kan præstere andet end lappeløsninger, ikke kan håndtere noget, der bare minder om en partnerskabstænkning, ikke kan præstere andet end simpel konkurrence- og væddeløbstænkning – lige netop i denne situation med stor usikkerhed og uklarhed, er tiden inde til at slippe de kreative og ansvarlige kræfter i kommunerne fri.
Kommunerne har i forvejen opgaven. Kommunerne kan ikke – som regering og folketing – bare tale i brede og overordnede vendinger som fx: Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Den går ikke. Opgaven er der; børnene og de unge er der; opgaverne skal løses. Kommunerne håndterer de pres, som regeringen påfører dem; og nogle af disse pres er der måske også rigtig gode argumenter for. Men det er ikke det eneste, som kommunerne gør. Mange kommuner tænker desuden kreative tanker, fordi de indser, at de ikke kommer ret meget længere ad de gamle veje. Mange kommuner sukker efter nytænkning fra Folketinget. Mærker et stort behov for nytænkning. Efterlyser det. Men der sker intet. Derfor begynder kommunerne at gå egne veje.
Hvis vi i dag tog rundt fra kommune til kommune, så ville vi finde skolefolk, forvaltningsfolk og politikere i færd med at spare, nedlægge og sammenlægge skoler, og mange steder vil vi desuden, bagved dette, se, at der også arbejdes med helt andre dagsordener – arbejdes med spørgsmålet: Hvad kræver fremtiden af os på skoleområdet? Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud i vores kommune? Man vil møde en kommune (Vejle Kommune), hvor man har igangsat et projekt: Skolen i Bevægelse. Her har man sagt: Vi kan ikke drive folkeskole i fremtiden på den måde, som regering og folketing kræver det af os. Vi må gå nye veje! Vi må tænke og gøre nyt! Vi må eventuelt bede om at blive sluppet fri og få lov til at handle uden om nogle af de gældende love og bestemmelser. Der vil være mange andre kommuner, der er i tilsvarende forløb.
Regering og Folketing skal gå videre ad den vej, som JP-overskriften antyder. Slippe kommunerne fri. Give dem frihed og ansvar til at tænke nyt. Tilskynde kommunerne til eksperimenter. Tilskynde kommunerne til at lære af fremtiden i stedet for at skubbe en række modeller og tankemønstre fra fortiden ind i fremtiden. De er i gang - kommunerne. De kan og skal komme langt videre. Vi skal følge med i, hvad kommunerne tænker og gør. Vi skal lave videnindsamling og videnformidling. Vi skal synliggøre de kommunale resultater. Vi skal lade kommunerne inspirere hinanden indbyrdes. Slip og giv rum! Lad det vare nogle år.
Og når denne proces har varet i nogle år, så vil der være en masse resultater og erfaringer ude omkring i kommunerne, som man kan benytte som baggrund for en national drøftelse af folkeskolen, folketingsdrøftelser, og efterfølgende helt nye nationale initiativer og lovgivning. Vi skal lade de kommunale ideer blomstre. Vi skal lære af det, der sker. Naivt? Ja, og nødvendige rum for nytænkning, kreativitet og eksperimenter.
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på kommentar nedenfor.
Skrevet af Jørgen Thorslund, Uddannelsesdirektør, UC Lillebælt
"Undervisningen skal baseres på viden, ikke vane". Således har Undervisningsminister Tina Nedergaard formueret et af regeringens 7 mål i en ambitiøs plan for Folkeskolen hvor fagligheden er så høj, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse. (Politiken 8/11-10)
Som vision for skolen i 2020 beskrives, hvordan skolens lærere kan få faglig sparring på deres undervisning via storskærm fra Universitetsforskere. "På lærerværelset lyttes der ivrigt til teoretikernes tilbagemeldinger på undervisningsforløbet om baggrunden for industrialiseringen og dens betydning for Danmark. Lærernes forskellige konkrete erfaringer med blandt andet besøg på museer, teatre, klasseundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver sættes ind i en teoretisk ramme, og der danner sig et billede af, hvad der har virket bedst på de enkelte skoler."
Men måske kan vi sætte langt mere ambitiøse mål for Vejles skoler i 2020? - Nej vi skal sætte mere ambitiøse mål for det faglige grundlag, som lærerne arbejder på. Lærerne kan ikke nøjes med dialog, hvor de får nogle input fra forskningen, som de så omsætter i den efterfølgende undervisning. Lærerne på Vejles skoler har allerede i dag stor viden om hvilken undervisning, der virker bedst for hvilke elever. Men denne viden kommer oftest kun nogle få kolleger til nytte. Der må sikres langt stærkere videndeling. Vi må sikre endnu bedre udveksling på tværs af faglige team, på tværs af skoler og ikke mindst på tværs af læreruddannelse, skole og universitet.
Gennem faglige miljøer, hvor både skolens lærere, lærerstuderende og læreruddannelsens forskere deler viden, skabes resultater og udvikles bedre undervisningsmetoder. Og samtidigt kan denne nye viden sættes i spil hos de kommende lærere via læreruddannelsen og hos andre lærere via efteruddannelse.
Tre betingelser skal opfyldes:
1. Skolen skal åbne for et langt tættere samspil med læreruddannelsen, således at lærerstuderende kan studere og lære fra den gode praksis. Ikke blot under praktik, men i et tæt samspil gennem hele studieforløbet. De studerende kan lære heraf, men de kan også bidrage med undersøgelser af særlige forhold i skolen, som lokale konsulenter. (Win-win som det hedder på nudansk!)
2. Lærerne skal kunne specialisere sig mere og skabe team, der baserer sig mindre på samspil med ynglingskolleger og mere på et komplementært samarbejde med kolleger, der professionelt kan supplere hinanden som team. Hermed bliver samarbejdet langt mere forpligtende og specialisering giver større rutine og fagligt overskud.
3. Lærerne skal blive dygtigere til at dokumentere deres resultater – både så kollegerne kan få adgang til, hvad der virker og så der bliver bedre mulighed for at drøfte, hvad der ikke virker. Dermed bliver lærerne også bedre til at udnytte resultater fra forskning og udvikling andre steder.
Vi behøver ikke kigge med længsel til 2020 – vi kan bare gå i gang i morgen!
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på kommentar nedenfor
Indlæg af Elin Aggeboe, pædagogisk konsulent i Vejle Kommune, B&U/Skoleafdelingen.
Folkeskolen er en god skole for langt de fleste børn. Skolen er fyldt med engagerede medarbejdere – pædagoger, lærere, ledere, sekretærer og tap’ per, som er med til at skabe gode rammer for børnene både fagligt, personlig t og socialt. Og alligevel er der nogle børn, som ikke trives, som ikke går glade i skole og som savner mening med skolen.
Livet i skolen giver mening, når:
· drengen på 10 år efter at have kæmpet med at
knække læsekoden pludselig udbryder. ”Nu kan jeg læse teksterne på tv!”
· pigen på 12 år oplever at blive set og mødt med de faglige udfordringer, som godt nok ikke er alderssvarende, men over niveau.
· drengen føler sig som en væsentlig del af et fælleskab og har venner i skolen.
· pigen oplever, at det, hun lærer i skolen sammen med kammeraterne, kan bruges udenfor skolen.
· børnene oplever at lære på den måde, der passer til netop deres måde at lære bedst på.
Arbejdet i skolen giver mening, når:
· man ser lys i elevernes øjne, fordi eleverne pludselig oplever at kunne mestre noget.
· man oplever at have handlemuligheder, så man kan møde grupperne af elever med forskellige måder at lære på.
· man har tid til at møde den enkelte elev og skabe rammer for gode fællesskaber.
· man oplever at kunne mestre de udfordringer, som man møder i arbejdet med eleverne og i skolens hverdag.
· man oplever at trives og udvikle egne kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne.
· man oplever sig anerkendt for det stykke arbejde man dagligt udfører.
Det er et dilemma, når:
· flere og flere elever ikke kan læse og ikke kan få den hjælp, som både de voksne og eleverne ønsker og ved, der skal til.
· elever ikke får succesoplevelser i forhold til boglig læring, når det er kravet.
· elever oplever, at deres kompetencer er unyttige i skolen.
· elever er på overarbejde i det store fællesskab, har brug for voksen-vejledning for at begå sig socialt og der ikke er flere voksen-hænder.
· 20 % af en årgang ikke får en ungdomsuddannelse og uddannelse er et succeskriterium som ung.
· voksne har begrænsede handlemuligheder, men mange mål, rammer og regler, som skal efterleves i hverdagen.
· voksne i skolen føler et større og større udefra kommende pres, som det i stigende grad kan være svært at honorere i forhold til omgivelserne.
Vi må finde nye måder at møde dilemmaerne på, hvis livet i skolen fortsat skal give mening for alle elever og medarbejdere. Vi skal skabe forandringer - små og store, velvidende at det for en stund skaber usikkerhed. Forandringerne kommer ikke af sig selv, og her er vi alle inviteret til at deltage i forandringsprocesserne på den enkelte skole og på kommunalt niveau.
Forandringer har der altid været i skolen, men der må justeres igen og igen, for at skolen fortsat kan være skolen for livet så alle børn og voksne fortsat bevarer lysten til at lære og troen på at være. Jeg tror, vi skal turde gå anderledes og nye veje for at møde fremtidens udfordringer. Skolen i Bevægelse afsluttes ikke, den er sat i gang. Jeg håber, det for mange giver mening at deltage i Skolen i Bevægelse.
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på kommentar nedenfor
Indlæg af Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Der findes nok ikke noget samfundsområde, der som folkeskolen er genstand for opmærksomhed i disse år.
Fagblade, dagblade og elektroniske medier: Alle interesserer sig for Folkeskolen, for undervisning, uddannelse, dannelse. Stort set alle mennesker har erfaringer med og begrundede meninger om skolen.
Af gode grunde: Jeg har selv gået der! Det er både godt og ondt, for det kan let indebære, at vi i forældre- og bedsteforældregenerationen er med til at fastholde folkeskolen i spor og traditioner, som den ikke hurtigt nok kan komme ud af.
Jeg var til et møde om folkeskolen, hvor en lærertillidsrepræsentant rejste sig og sagde – som en kommentar til arbejdet med den pågældende skoles fremtid: ”Vi behøver ikke at interessere os så meget for fremtiden. Den kommer af sig selv, så vi skal bare tilpasse os udviklingen”.
Efter min opfattelse et meget forkert og letsindigt udsagn. Vi kan sige én ting med sikkerhed: Den fremtid, som vore børn kommer til at arbejde, lede, undervise og leve i, bliver meget forskellig fra den fortid, som vi kender og har billeder af.
Kun Nu’et findes, men vore billeder af fortid og fremtid er bestemmende for, hvorledes vi er til stede lige nu. Fremtiden er ikke en given størrelse. Jeg er med til at bestemme min egen fremtid i kraft af, hvad jeg siger, beslutter og sætter i værk lige nu og her.
Den debat, der føres i medierne, i befolkningen og i Folketinget om Folkeskolen, er ikke i særlig høj grad præget af fremtidsbilleder. Fremtidsbilleder er næsten fraværende i debatten.
Dermed bliver debatten meget kortsigtet og i usædvanlig grad præget af vanetænkning. Men vi kan ikke beskrive, forstå og træffe beslutninger i den nuværende situation, medmindre vi har billeder af både fortid og fremtid.
Vi kan ikke beskrive og løse nutidens problemer med den tænkning, der har skabt dem. Det gør vi, og derfor kører vi mange steder i ring. Vi bevæger os ind i fremtiden med fortidens tænkning og løsningsmodeller.
Mange kommunale forvaltninger og skoler rykker sig i disse år og måneder i håret over folkeskolen. Hvad skal man gøre? Hvad kan man gøre?
Besparelser, skolenedlægninger, rationalisering mm. Man griber op på hylderne og finder kun de gamle og afprøvede fremgangsmåder. Det er helt sikkert, at man kan spare ét eller andet beløb. Det er helt sikkert, at man kan fyre en medarbejder og reducere et timeantal.
Det er helt sikkert, at man kan nedlægge en skole. Det er helt sikkert, at man kan lave nogle strukturændringer. Men det er alt sammen downloadning. Gentagelse. Man skal gøre noget af dette, sådan som landet ser ud. Men man skal gøre meget mere – kreativt og fremtidsrettet.
Vi kan ikke beskrive og forstå nutidens og fremtidens danske folkeskole og ud fra det udvikle fremtidens folkeskole, blot ved at arbejde med de gamle løsningsmodeller og værktøjer. Vi er nødt til at tænke ud over alt det, som vi er så vant til og trygge ved – og tænke nyt.
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på kommentar nedenfor.
Indlæg af Kim Jørgensen, Formand BUPL Sydjylland
I forbindelse med Skolen i bevægelse har Vejle Kommune sat fokus på en af velfærdssam-fundets kerneydelser nemlig den danske folkeskole.
Den danske folkeskole har været under et politisk pres de senere år. Den primære årsag hertil er, at folkeskolen ikke har leveret de ønskede resultater. Politikerne har haft fokus på, test og internationale sammenligninger som fx Pisa-undersøgelsen. Samtidigt hermed er det via nettet blevet muligt for forældre at udvælge den bedte folkeskole ud fra karaktergivningen i den enkelte folkeskole. Alt imens foregår der en stadig stigende marginalisering af borgerne i samfundet, og det er min vurdering, at folkeskolen kan gøre en positiv forskel for at hindre denne marginalisering.
I min optik er politikernes fokus på folkeskolen forfejlet. Det nytter ikke blot at proppe mere viden ind i hovedet på børn og måle dem på deres karakter. For hvad fortæller det, om det enkelte barn som et helt menneske, der kan begå sig i samfundet i fremtiden?
Det at udvikle hele livsduelige mennesker er vel i sagens natur hovedformålet for folkeskolen i Danmark. Derfor er det en fantastisk idé, at Vejle kommune vælger at sætte et andet fokus på folkeskolen. Helhedsskolen i Vejle, som har kørt i en række år, er også et udtryk for en anden måde at tænke skole på, og det skal der bygges videre på.
Når Vejle Kommune kigger på Skolen i bevægelse, er det netop med afsæt i, at skolen skal kvalificere børnene og de unge til livet, og det kræver en anden tilgang end blot at ændre tænkningen omkring undervisningen.
Undervisningen og den læring som er resultatet heraf, er kun én del af en samlet folkeskole, hvorfor undervisningen ikke kan stå alene. Der er mange forudsætninger der skal være til stede, for at børn får noget ud af den undervisning, der foregår. Eksempelvis nytter det ikke at "køre" sit pensum af over for en børnegruppe, som skal sidde stille på stole, hvis børnene har motorisk uro eller bare lærer bedre ved at ligge på gulvet.
Hvis vi skal leve op til fremtidens krav, er det grundlæggende nødvendigt, at vi laver en skole, som tilgodeser barnet og barnets måde at lære på, ligesom der også skal tages afsæt i det enkelte barns udviklingsstadie. Dette kan realiseres ved, at er der er en ligelig fordeling mellem lærere og pædagoger til at løse opgaven. Pædagoger og lærere komplementerer nemlig hinanden med hver sin viden fra hver deres fagområde. Pædagogerne har viden om-kring børns udvikling og dannelse samt om udvikling af sociale kompetencer. Og denne viden spiller særdeles godt sammen med læreres viden omkring fag og didaktik.
Jeg vil opfordre alle til at tage aktivt del i udviklingen af en skole for børn, så børnene kan møde fremtiden godt rustet til livet.
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på kommentar nedenfor.
Indlæg af Frank Jensen, skoleleder på 10. klasseskolen.
Lige hjemkommet fra to dages camp omkring "Skolen i bevægelse" sammen med alle de øvrige skoleledere i Vejle Kommune er jeg fyldt af de mange indlæg, oplevelser og udviklingsdebatter på campen.
Er vi reelt parate til at tage et opgør med den skole, der har sin rod i industrisamfundet?
Parate til et opgør, der ikke blot bliver til småreformer i et forsøg på at reparere på "a broken model?"
Er vi parate til tænke innovativt, ikke bare i den aktuelle proces, men også i den kommende skole? Parate til at lade den innovative proces blive en fast bestanddel af og i den fremtidige skole?
Er vi parate til at udforske, udfordre og udvikle de prototyper med radikale forslag til forandringer, der fremstår i den foreløbige proces omkring temaerne:
- Skolen ud i samfundet – samfundet ind i skolen
- Ny organisering af skolen
- Fra undervisning til læring
- Inklusion
- Evaluering og prøveformer
- E-læring og mobil-læring
Parate til at give forandringerne krop og fylde i en ny skolehverdag?
Min egen oplevelse efter de to dages camp med skoleledergruppen er: "Ja, det er vi!"
En ambitiøs og dygtig skoleledergruppe, kombineret med at processen omkring "Skolen i bevægelse" udfordrer til at tænke nyt, giver god grund til optimisme i den videre proces.
Store dele af skoleledergruppen ser endog ud til at være parate til at tage endnu større fælles skridt, end processen foreløbig lægger op til.
Nogle af de store udforinger i den fortsatte proces bliver:
- Kommunikationen omkring processen, dens nødvendighed og resultater til alle de berørte parter og interessenter.
- At få de mange visioner og prototyper til at mødes med den materielle virkelighed, der i fremtiden angives af en snævrere økonomisk ramme.
- At skabe den nødvendige organisation og organisering både på skole- og forvaltningsniveau for realiseringen af de mange initiativer og forandringer processen sætter i gang.
Hvis det lykkes, kan "Ja, vi er parate" blive til "Yes, we can!"
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på kommentar nedenfor.
Indlæg skrevet af Dan Skjerning
Formand for Børne- og Familieudvalget, Byrådet, Vejle Kommune
I Vejle Kommune vil vi meget gerne rulle den røde løber ud for alle, der kunne have lyst til at videreudvikle den danske folkeskole. Det er utroligt vigtigt i den proces at fastholde den frie tanke og den innovative lyst til at byde ind med tanker og ideer til, hvordan vores børn og unge får den suverænt bedste dannelse, uddannelse og evne til at begå sig i det samfund, på det arbejdsmarked og i de fællesskaber, der venter dem i fremtiden.
Det globale vidensamfund, som skolen er en del af, kræver konstant omstillingsparathed, og livet byder på konstant læring og udvikling. Det betyder, at det er utroligt vigtigt ikke at få en folkeskole, der lukker sig inde i sin egen verden, hvor skoleklassen, alder og test er eneste målestok for, om vi præsterer en super god skole til vores børn og unge.
Ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet har brug for fleksible, nysgerrige og samarbejdsparate unge, der kan andet og meget mere end at være klar fra 8 til 15.
Det kræver en skole, der giver plads til udvikling af den individuelle elevs største kompetencer, så de kan se, at de bidrager positivt til fællesskabet, og på den måde løfter store opgaver i flok.
Skolen i bevægelse er en ambitiøs innovativ tænketank, der skal provokere og skabe lyst til at prøve grænser og muligheder af, så ingen blokeringer i form af love, regler eller overenskomster skal være årsag til, at vi ikke får skabt den allerbedste folkeskole til stor glæde for vores børn og unge, "Danmarks vigtigste råstof".
Jeg vil gerne som formand for Børne- og Familieudvalget invitere til dialog og meningsudveksling, hvor ideologier og fastlåste billeder af "datidens" skole udelukkende er værktøjer i rygsækken. Åbent sind og positive tanker til fremtiden er nøglen til samarbejde.
Vi har brug for holdninger og gode ideer fra skolens professionelle, forældrene, eleverne, faglige organisationer og alle med et hjerte, der banker for at skabe en skole, der er i bevægelse mod fremtiden.
Du kan kommentere indlægget og læse andres kommentarer ved at klikke på "kommentar" nedenfor.
Indlæg af Anette Jensen
Skolechef i Vejle Kommune
Folkeskolen er under et stigende økonomisk og politisk pres. Samfundet, som skolen er indrettet til at servicere, ændrer sig hurtigt i disse år, som følge af digitalisering, globalisering mv. og skolen er nødt til at forandre sig i samme takt. Oven i dette har vi fået en økonomisk krise, som rammer kommunerne og folkeskolen hårdt.
Blandt politikere og erhvervsfolk kan der spores en generel bekymring for, hvordan det danske samfund i fremtiden skal klare sig i konkurrencen med de fremstormende asiatiske økonomier.
Arbejdspladser inden for mange forskellige erhverv forsvinder til lande, hvor lønpresset er lavere end i Danmark, og det bedste bud er, at vi fremover skal klare os i den internationale konkurrence ved at satse på knowhow og innovation. I den sammenhæng spekuleres der i, hvordan folkeskolen bedst kan forberede danske børn og unge på fremtidens udfordringer. I internationale målinger op gennem 0’erne har de danske skoleelever klaret sig knap så godt som forventet.
Vi ligger ikke i top5, og politikerne har reageret ved at indføre flere test og kontrolsystemer i folkeskolen, som skal sikre, at elever og lærere yder deres bedste.
Vi skal med andre ord præstere en bedre skole, men for færre penge!
I Vejle Kommune vil vi ikke nøjes med at skære i skolernes budgetter. På skolerne er vi nået dertil, hvor det er svært at få øje på yderligere sparemuligheder, og det er ikke let at forbedre undervisningen, når man samtidigt bliver beskåret på tiden til at udføre opgaven, rammerne og materialerne den skal udføres med. Som en konsekvens heraf har vi i Vejle bestemt os for at nytænke skolens rammer og pædagogik. Vi har spurgt os selv: ”Hvordan ville vi opfinde skolen, hvis den ikke fandtes”?
Skolen I Bevægelse er et projekt og en proces, som skal udfordre vore vaner og måder at arbejde på i skolen. Projektet vil udfordre vores måde at organisere undervisningen på, den pædagogiske praksis og det vil udfordre folkeskoleloven. Målet er at forandre skolen, så den i højere grad matcher fremtidens videns- og innovationssamfund.