Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Sitemap Translate Cookies Søg

Kontakt:
Anders Høgsbro Holm
Tlf.: 76 81 50 54
mail: anhho@vejle.dk

Baggrunden for Skolen i Bevægelse

Der er mange grunde til, at vi kan være tilfredse med Folkeskolen i Danmark – og i Vejle Kommune.

Folkeskolen er en ambitiøs skole med engagerede ledere og medarbejdere, der gennem undervisning og læring i høj grad bidrager til, at eleverne når de faglige fælles mål og trinmål, samt sikrer elevernes bredere dannelse i forhold til at give børn og unge kompetencer til at mestre livet.

Samtidig er det en Folkeskole under pres:

  • Resultaterne i form af f.eks. PISA undersøgelser og gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne skal forbedres.
  • Regeringen har dagsordensat folkeskolen gennem 360 graders eftersyn, etablering af rejseholdet og senest med et nyt udspil til Folkeskoleloven.
  • Folkeskolen er, trods mange udviklingstiltag, i hele sin ”produktionsform” stadig i høj grad bundet i industrisamfundets måde at tænke skole på. I fag, lektioner, ringe-tider, styrende lovgivning og arbejdstidsregler. Disse rammebetingelser betyder, at skolen i sit virke genskaber metoder og modeller, der afspejler en samfundsmodel og en organisationsform, der afspejler fortiden.
  • Rummelighed, inklusion og mangfoldighed er en opgave, der til stadighed udfordres i folkeskolen, og det er et fortsat arbejde at sikre, at alle elever inkluderes i skolens hverdag på lige vilkår. I realiteten er udviklingen gået modsat, så stadig flere udskilles, hvilket også har bidraget til skolens økonomiske udfordring.
  • Folkeskolens område har i de seneste år oplevet gentagne reduktioner af ressourcetildeling og serviceniveau til specielt almenundervisningen. Og det må antages, at også de kommende år vil byde på økonomiske udfordringer, hvilket nødvendiggør en gentænkning af skolen og dens ressourceanvendelse.

Vi kan i den situation ikke fortsætte med at gøre, som vi altid har gjort og vi må erkende, at vi ikke kan blive ved med at justere og tilpasse os ud af situationen.

Vi må i stedet være åbne for, at dybtgående ændringer er nødvendige. Det fordrer en innovativ proces, hvor vi nytænker Folkeskolen. Målet for projekt ”Skolen i bevægelse” er derfor at gennemføre en radikal innovativ proces, der fører os i en ny retning i forhold til at sikre de kommende generationer optimale betingelser for undervisning og læring.

Det vil udfordre vore vaner og måder at arbejde på i skolen. Det vil udfordre vores organisering af læring og udvikling, og af skolen som organisation. Og det vil udfordre de lovgivnings- og overenskomstmæssige rammer, vi driver skole under.

Men i sagens natur kendes svarene og retningerne som følge af den innovative proces ikke, før den er gennemført.

Skoleinnovation